Thailand - mandag den 01. februar 2010
Er der et viewpoint på Phi Phi?
Efter en forbavsende rolig nat (det var jo Phi Phi), var vi klar til at stå op lidt senere, end vi plejede. Der var jo ikke nogen solopgang at jagte, for den var langt uden for rækkevidde.
Morgenmaden skulle indtages på en restaurant tæt på vores resort, da resortets restaurant var under ombygning. Morgenmaden var helt i orden og vi måtte også konkludere at udsigten også var helt i orden. Flere af os bestemte os for, at vi ville prøve restaurantens aftensmad efter vores tur i morgen.
Vi havde nemlig en plan om at tage på tur rundt om Phi Phi øerne. Helst med vores egen speedbåd, hvis det kunne lade sig gøre - og det kunne det. Første bud lød på 11.000 bath men vi endte med en aftale med receptionen på vores resort og en pris på 9.000 bath.
Efter morgenmaden var der almindelig opbrud. Folk havde forskellige planer. Brian og Christian havde allerede udskudt morgenmaden, for en omgang morgensnorkling, hvor de havde set hajer.
De fleste andre ville til stranden og ligge. Lasse og jeg besluttede at gå ind til havnen og se, om vi endelig skulle få held til at se viewpointet på Phi Phi. Det var forholdsvis let at gå ind til centrum af Phi Phi. Vi valgte selv at gå langs stranden på nogle sten, men en stor del af turen gik nu ad fine stier og meget hurtigt var vi inde ved vores gamle resort (Andaman View - eller sådan noget). Herfra var det jo gammelkendt vej. Varmen var ved at være høj, men vi klarede turen fint og købte et par flasker vand til klatreturen op til Viewpointet. Det har jeg søgt efter et par gange og i dag skulle det lykkes.
Vi fulgte pænt skiltene - synes vi - og endte også på en cementeret vej, der gik pænt opad. Langs vejen var der flere skilte mod Viewpointet, så det måtte være den rigtige. Efter ca. 45 minutters vandren opad i stegende varme, nåede vi frem til viewpointet. Skiltningen var ikke helt perfekt undervejs men nu stod vi der. Lidt skuffende udsigt. Nå, men vi fik drukket det meste af vores vand og taget de obligatoriske billeder, før vi listede nedad igen.
Godt halvvejs dukkede et lille resort op og her kunne vi få en meget velfortjent kold øl og vand. Fra resortets lille reception var det let at se, hvor stejl vejen var op mod viewpointet og Tsunami Village.
Belønningen for sådan en klatretur var en frokost på restaurant H. C. Andersen. Udbuddet af restauranter på Phi Phi var ikke prangende og da Lasse gerne ville have en omgang dansk mad, var det svært for hans far at afslå.
Så den stod på stegt flæsk og persillesovs - helt som vor mor lavede den. Det smagte fortryllende. Mætte og tilpasse gik vi ned mod havnen, hvor vi hurtigt blev prajet af en bådfører, der ville fragte os hjem for 200 bath. Det hoppede vi på og snart efter var vi hjemme igen.
Her fandt vi Vibe og Marie i gang med en gang massage. Det sprang jeg også hurtigt på, så dagens massagepunkt hed fod-massage. Jeg skal hilse at sige, at de formår at finde de ømme punkter på fødder og ben. Så undskylder de og skynder sig at lave noget andet. Men hele tiden med små, glidende bevægelser. Ikke noget med hurtige ryk eller pludselige handlinger.
Da jeg var færdig, ville jeg op, for at købe internetforbindelse i receptionen, men på vej derop blev jeg vinket ind til Jette og Brian. Brian fortalte, at han surmulede over den manglende internetforbindelse og jeg undlod derfor at købe en forbindelse. Det måtte vente, til vi havde vished om, at forbindelsen kørte.
Efter et godt, svalende bad, var der afgang med longtailboat til havnen, hvor der skulle oses lidt og spises aftensmad. Lasse og jeg stavrede rundt i de smalle gader i havneområdet mens Marie og Vibe fik en omgang fodbehandling.
Efter en cocktail på H. C. Andersen, havde Vibe og Lasse fundet et pizzeria, hvor de gerne ville spise, så dagens menu kom til at stå på pizza med flade bunde - og for Maries og mins vedkommende med gorgonzola. Det smagte super.
Marie og Vibe var ikke færdige med at kigge butikker. De havde jo ligget med fødderne oppe, mens vi andre havde cyklet forretningerne tynd. Så Lasse og jeg tog en longtailboat retur. Vi var ikke indstillet på at betale mere end 200 bath, men en venlig bådfører viste os et skilt, hvor der stod, at efter kl. 19, var taksten faktisk 150 bath pr. person. Så det måtte vi ryste op med.
Kl. godt 20 var vi hjemme og klar til at få kølet vores bungalows ned til en nogenlunde hæderlig temperatur - og tørne ind.
